TV der bevæger dig

Menneskesmugler fik 60 dages fængsel

Mand stoppet med to syriske par og fire børn i bilen. Han blev i dag idømt 60 dages fængsel for menneskesmugling.

En 26-årig mand blev i går formiddags stoppet lige nord for grænsen, fordi han kørte for hurtigt.

Da manden holdt ind til siden, viste det sig, at han havde transporteret to syriske ægtepar og deres fire børn over grænsen. Det meddeler Syd og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden blev anholdt på stedet og sigtet for at være menneskesmugler. Han erkendte ved Retten i Sønderborg, men hævdede, at han kun havde fået penge til at dække sine udgifter til at leje bilen og til at køre de to familier fra Milano til Danmark.

Den 26-årige mand, der er fra Moldavien, fik en straksdom på 60 dages ubetinget fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år.

De to syriske familier har søgt asyl i Danmark.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden