TV der bevæger dig

Mere åbenhed om Skrydstrup F16-flys indsats i Irak

De danske F16-fly udsendt fra Flyvestation Skrydstrup har i den seneste uge smidt 30 bomber på i alt 16 missioner over Irak. Denne information er en del af forsvarets nye åbenhed om indsatsen mod Islamisk Stat.

Forsvaret vil være lige så åbent om sine bombardementer i Irak som sine allierede. Det siger viceforsvarschef Per Ludvigsen.

- Vi vil jo meget gerne lægge os op ad det niveau for åbenhed, som vores koalitionspartnere har, siger han. Information beskrev i sidste uge, hvordan det danske forsvar er langt mere lukket i sin kommunikation end sine allierede om luftangreb mod Islamisk Stat i Irak. Forsvaret har nu udsendt en såkaldt 'mission update', som er mere detaljeret end den første.

Heri fremgår det blandt andet, at de danske F16 i den seneste uge har smidt 30 bomber på i alt 16 missioner.

- Det er klart et skridt i retning af åbenhed, siger Jens Ringsmose, militærforsker og leder af Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet til Information.

Danmark er dog stadig et stykke vej fra at nå samme grad af åbenhed som sine allierede, sådan som viceforsvarschef Per Ludvigsen ønsker. Således fremgår det kun, at missionerne er foregået i både det centrale og det nordlige Irak, og ikke hvad målet var, ej heller hvilken irakisk by eller provins, det befandt sig i.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden