TV der bevæger dig

Mere plads - bedre placering

Formand for bestyrelsen i Sønderjysk Forsikring Mogens Larsen vil gerne flytte hovesædet til Aabenraa (Foto: Sønderjysk Forsikring)

Forsikringsselskab vil droppe Sønderborg til fordel for Aabenraa. Selskabet ønsker mere plads og en mere markant placering ved motorvejen.

Sønderjysk Forsikring er efter alt at dømme på vej til at flytte hovedsædet i Sønderborg til Aabenraa. Nærmere bestemt Bright House-bygningen.

- Bygningen kan ses som en fremtidssikring for vækst, med mulighed for at udvide, uden at skulle flytte igen.? fortæller adm. direktør Frank Abel i en pressemeddelelse fra den 4. juni.

Netop væksten angiver ledelsen for grunden til flytningen. Hovedsædet i Sønderborg er med sine godt 50 ansatte blevet for trang. Men også ønsket om at markedsføre sig bedre, er også en begrundelse:

Adm. direktør Frank Abel: - Flytningen er en fremtidssikring. (Foto: Sønderjysk Forsikring)

- Bright House-bygningen har en spændende beliggenhed, synlighed og brandværdi på en stærk trafikeret vej i regionen og dermed selskabets virkeområde, siger formanden for bestyrelsen, Mogens Larsen i pressemeddelelsen fra den 4. juni.

Han understreger, at filialerne bibeholdes. Og at Sønderborg får en filial. Medarbejderne flytter med - hvis de selv vil.

 

Fakta

Sønderjysk Forsikring blev stiftet af landmænd i Ketting. Senere lå kontoret i Guderup, i Nordborg Kommune, inden selskabet i 1991 flyttede til Sønderborg.

For år tilbage fusionerede selskabet med det lokale forsikringsselskab Sønderjylland Øst med hjemsted i Haderslev.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden