Messe om uddannelse i Esbjerg

Jobcenter Esbjerg åbnede i dag dørene til mere viden om lokale muligheder for uddannelse.

Der var uddannelses-messe på Strandby Kirkevej i den østlige del af byen, hvor der kunne hentes masser af inspiration til at komme i gang med en uddannelse.

Formand for Beskæftigelsesudvalget, Henrik Vallø,  bød velkommen, og Thomas Bjerrum gav et oplæg om, hvordan han forenede ishockey på topplan med uddannelse.

Der var mulighed for at besøge stande og suge viden til sig om uddannelsernes indhold, praktiske og økonomiske forhold, elevpladser hos private erhvervsvirksomheder og få en snak med andre unge, der har valgt en uddannelse.

Formålet med messen var at få motiveret og inspireret de unge til at gå i gang med en uddannelse. Unge ledige fra Esbjerg Kommune var inviteret, men der kom også ledige fra Vejen, Billund og Varde kommuner.