TV der bevæger dig

Mette Bock bliver spidskandidat til EU-valg

Mette Bock er 61 år og bor i Horsens. Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Mette Bock stiller op som Liberal Alliances spidskandidat til Europa-Parlamentet. Foto: John Melin, TV SYD

1 af 2

Mette Bock stiller op som Liberal Alliances spidskandidat til Europa-Parlamentet. Det oplyser hun på Facebook

- LAs hovedbestyrelse har indstillet til vores medlemmer, at jeg bliver opstillet som LAs spidskandidat til EP-valget i 2019. Det betyder, at jeg ikke opstiller til det næste folketingsvalg, har Mette Bock netop meddelt på Facebook. 

Jeg bliver opstillet som LAs spidskandidat til EP-valget i 2019. Det betyder, at jeg ikke opstiller til det næste folketingsvalg.

Mette Bock, kulturminister, LA

Hun har siden september 2010 været Liberal Alliances spidskandidat til Folketinget i Sydjyllands Storkreds, og hun blev her valgt ind i Folketinget første gang i 2011 med 6.827 personlige stemmer. Hun genopstillede ved valget i 2015 og opnåede 11.588 personlige stemmer.

Mette Bock er 61 år og bor i Horsens. Hun har været kulturminister og kirkeminister siden 28. november 2016, da Liberal Alliance og Konservative dannede regering sammen med Venstre.

Valget til Europa-Parlamentet finder sted 23.-26. maj næste år, mens næste Folketingsvalg skal afholdes inden den 19. juni 2019. 

Læs også Mette Bock vil føre EU-valgkamp som minister

Der bliver 14 danske pladser at kæmpe om ved næste valg til Europa-Parlamentet.

Liberal Alliance træffer det formelle valg af partiets spidskandidat den 22. september. 

Liberal Alliance har ikke tidligere været repræsenteret i Europa-Parlamentet. Anders Samuelsen, Liberal Alliances leder og Mette Bocks lillebror, sad i Europa-Parlamentet i 2004-2007 for Det Radikale Venstre.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu