TV der bevæger dig

Følg Mette Bock på første dag som Kultur- og Kirkeminister

00:34

Mette Bock (LA) fik overdraget to ministerier af Bertel Haarder (V). Video: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD

Mette Bock (LA) fik overdraget to ministerier fra Bertel Haarder (V). Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD

1 af 2

Liberal Alliances Mette Bock overtog mandag Kultur- og Kirkeministeriet fra Bertel Haarder. TV SYD fulgte hende på første arbejdsdag.

Mette Bocks første dag som minister begyndte med besøg hos Hendes Majestæt Dronningen.

Herefter gik turen til Kulturministeriet.

- Det er et stort nyt kapitel. Så jeg glæder mig utrolig meget, og bliver lidt rørt, sagde Mette Bock (LA) til TV SYD inden overdragelsen.

I Kulturministeriet hilste hun blandt andet på sin nye chauffør og flere ansatte. Familien til den 59-årige, nye minister var også mødt op, for at følge overdragelsen.

Det er et ønskeministerium. Jeg mener det alvorligt, når jeg siger, at fundamentet for det hele er vores kultur.

Mette Bock, kultur- og kirkeminister, Liberal Alliance

Den afgående kulturminister Bertel Haarder (V) hilste Mette Bock hjertelig velkommen til ministeriet. Det takkede Mette Bock for.

- Tusind tak, Bertel. Jeg er faktisk ked af, at du ikke skal være minister mere. For du har været en fremragende minister, og jeg synes, vi er åndsfæller på mange måder.

Der er ingen tvivl om, at den nye minister er glad for udnævnelsen.

- Det er et ønskeministerium. Jeg mener det alvorligt, når jeg siger, at fundamentet for det hele er vores kultur, sagde Mette Bock efter overdragelsen til TV SYD.

Når det skulle være, så er der ingen jeg hellere overdrager de to ministerier til end dig. Du kunne godt have nøjedes med det ene.

Bertel Haarder, tidligere kultur- og kirkeminister, Venstre

Hun overtager også ansvaret for grænselandet.

- Det har fyldt meget i mit liv. Jeg har giftet mig ind i grænselandet. Min mand er født i Flensborg, jeg har været chefredaktør på JydskeVestkysten og jeg kender hvert et forsamlingshus i grænselandet. Så det ligger dybt inde i mit hjerte.

Efter Kulturministeriet gik turen videre til Kirkeministeriet, hvor hun overtog Bertel Haarders kontor. De to har kendt hinanden i mange år, og har, ifølge Mette Bock, mange af de samme grundholdninger.

- Når det skulle være, så er der ingen jeg hellere overdrager de to ministerier til end dig. Du kunne godt have nøjedes med det ene, sagde Bertel Haarder i sin overdragelsestale. 

Læs også Fem nye ministre fra Syd- og Sønderjylland

Så nu er Mette Bock klar til de nye udfordringer.

- Jeg føler mig rigtig godt tilpas, og glæder mig virkelig meget til arbejdet i begge ministerier, sluttede Mette Bock.

Mette Bock har en baggrund som blandt andet programdirektør i DR, chefredaktør for JydskeVestkysten, prorektor ved Aarhus Universitet og formand for Grænseforeningen. 

02:23

Følg Mette Bock på dagen hvor hun fik overdraget både Kulturministeriet og Kirkeministeriet. Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD.

Luk video

 

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App