- Jeg er vokset sammen. Min skede er forkortet, og der var nogle år, hvor det virkelig var problematisk at være sammen med min mand.
Sådan fortæller Mette Rosendal om en af de senfølger, som hun lever med efter at have haft livmoderhalskræft.
Slimhinderne i hendes skede er blevet så skadet af strålebehandling, at de er vokset sammen, og derfor er det med blod, sved og tårer, at hun har kæmpet for at få et velfungerende sex- og samliv tilbage.
Jeg overlevede kræften, men jeg vil også gerne have lidt livskvalitet.
Ikke længere privat ejendom
Det var et helt almindeligt celleskrab, der i 2005 afslørede en fem gange fem centimeter kræftknude i Mette Rosendals underliv.
På hendes 40-års fødselsdag dumpede beskeden ind i postkassen, og kort efter begyndte en intens behandling med kemoterapi og stråler. Én gang om ugen blev hun endda lagt i fuld narkose og strålet indefra i underlivet.
- Mit underliv var pludselig ikke privat ejendom, men det var der faktisk slet ikke fokus på, fortæller Mette Rosendal.
Ingen spurgte ind til sex- og samliv
I fem år efter kræftbehandlingen gik Mette Rosendal fra Jordrup til kontrol på Vejle Sygehus. Behandlingen så ud til at have fjernet kræftknuden, og Mette Rosendal oplevede, at netop kræften var det eneste, som lægerne og sygeplejerskerne fokuserede på.
Ingen fortalte hende om de fysiske forandringer, der var sket i hendes underliv, eller spurgte ind til hendes sex- og samliv.
- Det var faktisk mit underliv, der var det værste, for det var så sårbart. Det sved og gjorde ondt hele tiden, og når man er smerteplaget dernede, så rammer det en seksuelt, fortæller hun.
Når hun læser i sin journal, står der heller ikke noget om, at hun havde problemer med tørre og smertefulde slimhinder. Der stå kun, at hun havde det godt.
- Jeg er glad, for jeg overlevede kræften, men jeg vil jo også gerne have lidt livskvalitet, siger Mette Rosendal.
Kræftpatienter står alene med seksuelle problemer
Ligesom Mette Rosendal oplever mere end én ud af tre af alle kræftpatienter, at de efter kræftbehandling på sygehuset har behov for hjælp og information til at håndtere problemer med sex- og samliv.
Det kan være rejsningsproblemer, der er en almindelig følge af en operation for prostatakræft, eller som i Mette Rosendals tilfælde tørre og smertefulde slimhinder, der kan vokse sammen efter behandling for kræft i underlivet.
Desværre oplever 63 procent af de danske kræftpatienter, der har behov for hjælp og rådgivning efter kræftbehandling, at de i mindre grad eller slet ikke får den nødvendige information fra sundhedspersonalet om de muligheder, der findes til at håndtere problemerne. Det viser en ny og endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som TV SYD har fået adgang til.
Gode råd om kræft og seksualitet
- Tag selv emnet op med din læge eller sygeplejerske, hvis de ikke spørger ind til problemer med sex- og samliv. Det kræver mod, og hvis de sundhedsfaglige bliver bekvemt ved situationen, så spørg, om der er andre, du kan blive henvist til, som kan hjælpe.
- Tal med din partner om, hvordan du har det, og spørg, hvordan din partner har det, hvis du er i et parforhold.
- Påskøn partneren hvis du er i et forhold. Det er ikke en selvfølge, at partneren er der, så husk at sige til vedkommende, at du er glad for, at han eller hun er der.
- Hvis du er single, så giv dig tid til at lære din ‘nye’ krop at kende. Prøv at finde ud af, hvad der nu er ophidsende og kan give dig seksuel lyst.
- Husk på, at sex er meget mere end samleje. Nærhed, intimitet, berøring, knus og kys er for mange langt mere betydningsfuldt end selve samlejet.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Overlæge: Vi har ikke været gode nok
Mette Rosendal ville ønske, at lægerne og sygeplejerskerne havde taget hul på snakken om sex- og samliv og fortalt hende, hvor vigtigt det var, at hun passede på sine slimhinder efter kræftbehandlingen.
På Vejle Sygehus forstår Lars Henrik Jensen, der er overlæge på kræftafdelingen, den frustration, som Mette Rosendal føler, og han erkender, at sundhedspersonalet ikke har været gode nok til at hjælpe folk videre efter kræftbehandlingen.
- Det er vores opgave at bringe emner om senfølger på banen. Især inden for det sexologiske område, hvor det er lidt en udfordring at få sat ord på problemerne, er det vores opgave at få skabt en åbenhed om, at det er et emne, man kan tale frit om, fortæller Lars Henrik Jensen.
Han oplever, at både patienter og sundhedspersonalet ser sex- og samliv som et tabu, der netop er svært at tale frit og åbent om, men han forklarer også, at den manglende hjælp handler om, at de på sygehuset ikke har haft de rette ressourcer og relevante tilbud til patienterne. De tilbud har sygehuset nu. Blandt andet åbnede Sygehus Lillebælt sidste år en senfølgeklinik som del af kræftafdelingen på Vejle Sygehus, og derudover har en læge og en sygeplejerske fra kræftafdelingen uddannet sig til kliniske sexologer.
Men overlægen erkender, at det nogle gange har været svært for personalet at tale om seksuelle senfølger efter et kræftforløb.
- Hvis de har haft et spørgsmål, som vi ikke rigtigt har kunnet hjælpe dem med, så har vi altså ikke fået spurgt ind til det.
