Mette rådgiver ældre i brandsikkerhed

11-årige Mette Petersen er med i Hedensted Kommunes Røgalarm-patrulje, der i dag delte røgalarmer ud til ældre borgere.

quote

Vi kan hjælpe dem med, at deres hus ikke brænder ned

Mette Petersen, Løsning

Flere borgere i Løsning fik i dag uventet besøg fra en brandmand og to unge røgalarm-ambassadører fra Hedensted Kommune.

Formålet med besøget var, at gøre flere ældre borgere opmærksomme på, at det er vigtigt, at have styr på brandsikkerheden i boligen.

Mette Petersen er med i en af kommunens tre røgalarm-patruljer, og hun synes, det er vigtigt, at flere borgere får monteret en røgalarm.

-Vi kan hjælpe dem med, at deres hus ikke brænder ned, for vi har været ved mange som rygere. Vi sætter alarmen op, så den kan komme ud ,inden branden går for meget i gang, siger Mette Petersen til TV SYD.

Mette Petersen og de øvrige unge røgalarm-ambassadører er blevet undervist i røgalarmer og brandsikkerhed, og kan sammen med brandfolkene hjælpe med at rådgive, når de er på besøg.

Ifølge beredskabsdirektør Dennis Ottosen fra Sydøstjyllands Brandvæsen så er der nemlig stadig mange, der ikke har en brandalarm, selv det kan have afgørende betydning, hvis der opstår brand.

- Den kan redde liv, det er der ingen tvivl om, hvis man har en røgalarm, så er der en chance for, at branden bliver opdaget, så man kan komme ud, siger Dennis Ottosen til TV SYD.

 

For 11-årige Mette Petersen er det meningsfyldt arbejde, som hun gerne udfører, også selvom det er weekend.

- Jeg håber, det hjælper, for man tænker ikke altid på, at der også kan komme brand i ens eget hus, fortæller Mette Petersen til TV SYD

Røgalarmer redder liv, siger beredskabsdirektør Dennis Ottosen