TV der bevæger dig

Michelinstjerne vil være et kæmpe skulderklap

For Bryan Francisco er en Michelinstjerne ikke alt, men det vil være en kæmpe anerkendelse, hvis det skulle ske. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

Senere i februar uddeles de eftertragtede Michelinstjerner. Restaurant Tree-Top på Hotel Munkebjerg står muligvis overfor sin første af slagsen.

Den 22. februar er juleaften for gourmetkokke og restauranter verden over. Her bliver de eftertragtede Michelinstjerner nemlig uddelt.  

Blandt kandidaterne til de eftertragtede stjerner er Restaurant Tree-Top på Hotel Munkebjerg i Vejle. Ifølge den erfarne madanmelder Morten Guldberg, så har restauranten det niveau, der skal til for at få en af de eftertragtede stjerner.

Blandt potter og pander regerer den unge køkkenchef Bryan Francisco.

-Det ville være et kæmpe skulderklap, siger han til TV SYD.

Det vigtigste for Bryan Fransico er dog ikke, hvorvidt han får en stjerne eller ej. For ham er det vigtigste, at gæsterne får en god oplevelse, når de har spiser hos Tree-Top.

Vi er ikke fortabt, hvis vi ikke får en Michelinstjerne. Vi har et produkt, som gæsterne kan lide. Der er også rigtig mange, der skriver om os. Men skulle det ske, ville vi være glade og stolte.

Bryan Francisco, køkkenchef på Restaurant Tree-Top.

Den holdning deler han med Hotel Munkebjergs administrerende direktør René Sørensen.

-Vi er ikke fortabt, hvis vi ikke får en Michelinstjerne. Vi har et produkt, som gæsterne kan lide. Der er også rigtig mange, der skriver om os. Men skulle det ske, ville vi være glade og stolte, siger han til TV SYD

Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia er også nævnt som kandidat til en Michelinstjerne.

Læs også Madanmelder: Flere lokale fortjener en Michelinstjerne

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu