TV der bevæger dig

Midlertidigt asylcenter i Bolderslev

Det midlertidigt asylcenter skal ligge i det gamle plejecenter Midtpunkt i Bolderslev

1 af 2

Aabenraa Kommune udlejer midlertidigt det nedlagte plejecenter i Bolderslev til Udlændingestyrelsen, der har akut behov for plads til syriske flygtninge.

Udlændingestyrelsen har henvendt sig til Aabenraa Kommune for at finde tomme lokaler til et midlertidigt asylcenter, der skal huse flygtninge fortrinsvis fra Syrien. Der er tale om såvel familier som enlige.

Det orienterede borgmester Thomas Andresen Bolderslev Lokalråd om i går aftes.

- Der er en opgave der skal løses med at få huset de her flygtninge fra Syrien. Den opgave vil vi gerne hjælpe med at løse, siger borgmester i Aabenraa Thomas Andresen til TV SYD.

- Aabenraa bryster sig af sloganet 'Porten til Europa', og det forpligter, fortsætter han.

Op mod 100 børn og voksne flytter ind i det tidligere plejecenter Midtpunkt. Det er nu til salg, men skal altså nu være asylcenter. Lejemålet løber over et år, men kan forlænges med endnu et år.

- Det er klart, at det kan give anledning til utryghed i lokalsamfundet, men jeg tror på, at det midlertidige asylcenter kan blive et aktiv. Det hjælper især handlen i byen, siger borgmesteren til TV SYD.

I løbet af ganske få dage flytter de første beboere ind.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden