TV der bevæger dig

Miljøregler: Tvunget til at bo i støjhelvede

08:20

Peter Bøgh Petersen bor ved Lillebæltsbroen med støj over 70 dB.

1 af 2

En 80 år gammel regel spænder ben for, at en familie i Fredericia må bo med sundhedsskadelig støj. Nu vil Venstre gøre op med de gamle regler mod alle former for byggeri mindre end 300 meter fra strandkanten.

I otte år har Peter Bøgh Petersen kæmpet for at få lov til at flytte sin terrasse fra den ene side af sit hus og om på den anden side. Huset ligger tæt på den nye Lillebæltsbro ? og støjen er over 70 decibel. Altså over grænsen for, hvornår helbredet kan tage skade af støjen.

- Når man kun nidkært kikker på, at du er i nærheden af strandbeskyttelseslinien, så er der ikke noget, der kan lade sig gøre, så er der altså noget galt med reglerne, siger Peter Bøgh Petersen til TV SYD.

En flytning til nordsiden vil halvere støjen. Men reglerne kan ikke bøjes.

- Jeg håber snart, at det bliver til atr være borger her i landet. Jeg synes efterhånden, at vi bliver administreret af Naturstyrelse og Miljøministeriet i al for kraftig grad. Der er for mange mennesker, der har interesse i miljø, men ikke i hvordan vi bor her i landet. Om vi bor ved kysten eller vi er landmænd, er vi en temmelig undset race på det her punkt, siger han videre til TV SYD.

Tror du nogensinde der kommer en terrasse her på nordsiden?

- Det håber jeg da. Jeg håber i den sidste ende, at den sunde fornuft sejrer. Det bør den gøre. Ellers ryger den her direkte til Menneskerettighedskommissionen.

 

Strand-beskyttelses-linje.

Hele vejen rundt ved de danske kyster er der en strandbeskyttelseslinje,
hvor det er forbudt at ændre eller flytte på ting.

Linjen er op til 300 meter fra kysten.
Inden for den må du ikke lave en kompostbunke, et brændeskur eller
en trappe. Du må heller ikke plante nye buske eller træer, sætte
et drivhus op eller bygge en ny terrasse.

Alt det her kræver en dispensation fra miljøministeriet.

Reglerne om strandbeskyttelse blev vedtaget i 1937 ? for snart 80 år siden.

 

02:21 Luk video

Hør hele interviewet med Peter Bøgh Petersen (Var.: 2:21)

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden