Millioner på vej til Soldaterhjem

Med nye pengemidler kan KFUMs Soldaterhjem i Varde blive udvidet. Flere krigsveteraner kan på den måde få opbygget en god og ny tilværelse.

I sidste uge fik KFUMs Soldaterhjem i Varde 4 millioner kroner fra Folketingets særlige pulje til veteranarbejde. Og her dagen før jul fik de så at vide, at der nu kommer 5,8 millioner kroner fra A. P. Møllers Fond.

Soldaterhjemmet er til boliger til veteraner, hvor de kan bo i op til 12 måneder. I Varde kommer der nu syv nye lejligheder. Og den form for hjem har givet gode resultater. Efter 12 måneders ophold skal der findes et mere permanent hjem til veteranerne, men et ophold på hjemmet giver en god mulighed for at komme videre i tilværelsen.

Det nye byggeprojekt skal efter planen starte til foråret.