TV der bevæger dig

Millioner på vej - unge kan fortsat få gratis hjælp og rådgivning

Sofie Conrad har fået stor hjælp af Headspace i Horsens.

Den gratis og annonyme ungdomsrådgivning Headspace i Esbjerg Foto: Headspace Esbjerg

1 af 2

7,5 mio. kr. fra satspuljemidlerne redder de lukningstruede afdelinger i ungdomsrådgivningen Headspace i Horsens og Esbjerg.

Det så sort ud for ungdomscentrene Headspace i Horsens og Esbjerg.  Centrene var lukningstruede, da penge fra private fonde var ved at slippe op, og kommunerne ikke ønskede at gå ind og overtage driften.

Headspace laver et flot og vigtigt stykke arbejde, og da flere og flere unge har det svært, er det oplagt at give Headspace penge, så de fortsat kan drive centrene til gavn for de unge.

Lotte Rod, MF, kontaktsatsordfører satspuljemidler, Radikale Venstre

Nu bliver Headspace reddet af 7,5 mio. kr. fra satspuljemidlerne.

- Vi ved det godt alle sammen. Det er fornuftigt at sætte ind, før det er gået galt. Alligevel er vi stadig alt for dårlige til at forebygge. Det skal årets satspuljeaftale på socialområdet ændre, siger Lotte Rod, MF (R).

Headspace er et fristed, hvor unge mellem 12 og 25 år kan komme og få gratis og anonym rådgivning. Headspace findes lige nu i Esbjerg, Horsens og Grindsted samt syv andre afdelinger i Danmark.

- Headspace laver et flot og vigtigt stykke arbejde, og da flere og flere unge har det svært, er det oplagt at give Headspace penge, så de fortsat kan drive centrene til gavn for de unge, fortæller Lotte Rod til TV SYD. 

Headspace er et fristed, hvor unge mellem 12 og 25 år kan komme og få gratis og anonym rådgivning. Headspace findes lige nu i Esbjerg, Horsens og Grindsted samt syv andre afdelinger i Danmark.

Alene i Horsens hjalp Headspace sidste år 720 unge, som havde det svært.

- Vi møder rigtig mange unge og det kan være alt lige fra kærestesorger, familieproblemer, selvmordstanker, omsorgssvigt, selvskadende adfærd. Vi møder utrolig mange forskellige unge og har en meget bred målgruppe, fortalte Anders Friche, centerleder ved Headspace i Horsens, da TV SYD besøgte Headspace den 16. oktober i år. 

Også i Esbjerg kæmpede Headspace sin overlevelse, da de også manglede midler til at drive centeret videre, og borgmester Johnny Søtrup (V) var gået ind i kampen for at Headspace skulle have del i statspuljemidlerne.

Læs også Slut med fondsmidler – to ungdomscentre er truet af lukning

Se mere om Headspace arbejde her


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App