Realdania, Ungdomsbo og Esbjerg Kommune skal samarbejde om, hvad der kan gøres for at få kvarteret af ghettolisten – og blive en bæredygtig bydel.
Realdania har afsat 75 mio. kr., som Esbjerg og to andre bydele kan byde ind på.
For et par uger siden var Stengårdsvej igen i medierne. Denne gang med unge, som kastede sten efter politiet fotovogn. Kvarteret har været på den såkaldte ghetto-liste, men det håber alle kan ændres.
Vi ser frem til dette banebrydende projekt, som vil arbejde med udfordringerne, som eksisterer i et udsat boligområde
- Vi kender Realdania som en stærk samarbejdspartner, og ser derfor frem til dette banebrydende projekt, som vil arbejde med udfordringerne, som eksisterer i et udsat boligområde, på en helt ny måde, siger borgmester Johnny Søtrup. Flere aktører vil blive inddraget i processen for at vi sammen kan skabe et mere attraktivt område.
De 75 mio. skal bl.a. bruges til for eksempel at se på muligheder for private investeringer og nye boligformer. Eller at placere serviceerhverv, handel og fritidsaktiviteter, så borgere udefra får en naturlig forbindelse til området. Og så området også bliver en attraktiv del af byen. Desuden er det ikke mindst vigtigt at inddrage lokale skoler og erhvervsliv for at styrke uddannelses- og beskæftigelsesmæssige indsatser.
Adressen har betydning for den sociale arv
De lokale udviklingsstrategier og konkrete indsatser vil blive udviklet i tæt samspil med beboerne i boligområderne.
Og der er virkelig noget at vinde, hvis man kan ændre kvarterets identitet. Ifølge tal fra Danmarks Statistik har et barn af forældre med få ressourcer kun 16 procent chance for at avancere socialt, hvis det vokser op i et udsat boligområde. Vokser barnet derimod op i en bydel, hvor der bor mange fra middelklassen, stiger chancerne til 52 procent.
