TV der bevæger dig

Millioner til områdefornyelse i udkanten

00:44

Landdistriktsminister Carsten Hansen har haft pengepungen oppe.

1 af 2

60 millioner. Så mange kroner kommer nu 16 byer til gode, så byerne kan få et veltrængt løft. 10 millioner af kronerne lander i TV SYDs sendeområde.

Landdistriktsminister Carsten Hansen deler nu 60 millioner kroner ud til 16 byer fordelt over hele landet. De har nemlig store udfordringer med nedslidte byrum, manglende mødesteder og tomme hovedgader.

- Det er landdistrikternes tur til at få byfornyelse. Vi har i mange år brugt det i de større byer, og det er lykkes. Vi ved det her giver beskæftigelse og det giver attraktive bymidter, siger Carsten Hansen i dag til TV SYD.

Blandt modtagerne er Østerbyen i Esbjerg som får 7,5 mio. kroner til bl.a. at integrere bydelen med den øvrige del af Esbjerg. Også Sønder Omme får en del af kagen til bl.a. at sætte ny byudvikling i gang indenfor kulturarv, så byen kan tiltrække flere turister og tilflyttere. Til det får Sønder Omme 2,45 mio. kroner.

 

 

Projekt Østerbyen i Esbjerg: 
Målet med områdefornyelsen er at skabe en velfungerende bydel for alle aldersgrupper og integrere bydelen med den øvrige del af Esbjerg.Indsatsen indeholder bl.a. forbedring af de grønne byrum og rekreative arealer, revitalisering af service- og samlingsgaden Storegade, etablering af bedre og sikre trafiksammenhænge, etablering af velfungerende sti- og broforbindelser samt gennemførelse af sociale og kulturelle aktiviteter for borgerne.

Projekt Sønder Omme:

Målet med områdefornyelsen er at igangsætte en ny identitetsskabende byudvikling baseret på kulturarv- og turismepotentialer, der kan tiltrække såvel turister som nye erhverv og tilflyttere.

Indsatsen indeholder bl.a. skabelse af sammenhæng i byens funktioner ved genopretning og forskønnelse af byens livsnerver - hovedgaden og åen og forbindelsen mellem byen og åen samt etablering og forskønnelse af byrum til ophold og aktivitet.
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden