Millioner til sårbare børn og unge

Hedensted Kommune får to og en halv million kroner til sårbare børn og unge.

Hedensted Kommune er sammen med 5 andre kommuner blev udvalgt til at deltage i Servicestyrelsens udviklingsprojekt ?Tidlig Tværfaglig Indsats?, som handler om en helhedsorienteret, tværfaglig og rettidig indsats i forhold til alle udsatte børn og unge i alderen 0-18 år. Til finansiering af projektet har kommunen modtaget ca. 2,5 mio. kr. over 2 år fra Servicestyrelsen.

- Denne udvælgelse skyldes ikke, at Hedensted Kommune har store problemer med sårbare børn og unge ? men fordi Servicestyrelsen fandt, at vi havde en ny og spændende tilgang til emnet, fortæller Britta Brix, som er leder af Familieafdelingen.

I Hedensted Kommune vil man nemlig i forsøgsperioden etablere tværfaglige rådgivningsteams i 4 skoledistrikter. Her vil både forældre, børn/unge, samarbejdspartnere og andre, som har en bekymring, kunne henvende sig og få rådgivning, vejledning eller sparring fra psykolog, socialrådgiver og sundhedsplejerske. Teamet kan også benyttes som konsulenter i generelle spørgsmål for skoler, børnehaver, forældrebestyrelser mv. og kan i særlige tilfælde tage på hjemmebesøg.