Min store passion: - Vi opdagede først det var morgen, da avisen kom

I vores serie ?Min store passion? besøger vi nogle meget dedikerede modelbaneentusiaster i Leif og Kiss

Ægteparret Leif og Kiss Billing har en fælles passion for modeljernbaner. Ude i deres garage står et mindre tysk/østrigsk alpelandskab opført.

Her bugter topspor sig, hvor nænsomt plejede tog triller igennem med bjerge og alpehytter som malerisk tapet.

Antallet af toge og huse i landskabet er overvældende og der ligger mange timers arbejde i togbanen samt års indsamling af tog til deres store passion. Ofte sidder de en hel aften og bygger modelhuse til deres landskab. Og tit bliver aftenen også til nat for de to entusiaster.

- En morgen der hørte vi at morgenavisen blev leveret til naboen. Først da opdagede vi, at klokken var blevet fire- halv fem og at det altså nok var på tide at komme i seng, siger Kiss Billing.

I aften kan du møde de to passionerede modeltogsentusiaster. Her er et lille smugkig på aftenens program.