TV der bevæger dig

Mindre røg giver meget mere fællesskab

Et mål om røgfri skoletid har både givet eleverne en pris og et bedre fællesskab på Social- og Sundhedsskolen Syd. Foto: Lise Bæksgaard Christoffersen

Et mål om røgfri skoletid har både givet eleverne en pris og et bedre fællesskab på Social- og Sundhedsskolen Syd.

- Før var rygerne og ikke-rygerne mere adskilt. Men nu snakker alle sammen. Vi er blevet meget mere sociale efter at skolen er blevet røgfri, siger Louise Nissen. Hun er studerende på SOSU Syd og ikke-ryger.

Skolen blev sidste sommer del af projektet ”røgfri skoletid”, og selvom skolen endnu ikke er 100 procent røgfri, så har de netop vundet prisen for Årets Røgfri Ungdomsuddannelse. Den blev overrakt af regionsrådsformand i Syddanmark, Stephanie Lose til dagens morgensamling. 

- Vi har ikke fået prisen, fordi vi er i mål, men fordi vi har haft modet og vedholdenheden til at gøre det her. Det er et stort arbejde for både elever, lærere og personale, siger en glad Lotte Dalegaard, der er direktør på SOSU Syd.

En del af det arbejde består i, at skolen har vejledt omkring 100 elever i at skære ned på nikotinen og bygget aktivitetsrum, der kan distrahere fra rygetrangen.

Segboard, bordfodbold og mindfulness

En af dem, der bruger de nye aktiviteter, er Henrik Geertsen. Han ryger stadig i sin fritid, men nu hvor han går på en skole med rygeforbud, så respekterer han det.

- Der er ingen forskel på, om man er på en skole eller arbejdsplads. Man må jo heller ikke ryge i arbejdstiden, forklarer han.

Og rammer rygetrangen, så kører han nu en tur på et segboard. Er det ikke nok, så er der et aktivitetsrum med bordfodbold, bordtennis og airhockey, der er forskellige mindfuldness-tilbud og hos rygestopvejlederen er der gratis nikotintyggegummiprøver.

 

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App