TV der bevæger dig

Mindre tvang i Haderslev

Næstformand i 71-tilsynet, der holder tilsyn med brugen af tvang i psykiatrien, Karen Klint fra Socialdemokratiet.

Fra 2009 til 2012 er anvendelsen af tvang mod ældre i psykiatrien halveret i Haderslev. Ifølge næstformanden for det udvalg i Folketinget, der undersøger brugen af tvang, er det er noget så simpelt som lysere og større lokaler, der har bragt tvangen ned.

Tvang med bælte blev taget i anvendelse 33 gange på en psykiatrisk afdeling for ældre i Haderslev i 2009. I 2013 var det tal faldet til 20. Antallet af fastholdelser er i samme periode faldet fra 39 til 3. Nedgangen skyldes en ændring i de fysiske omgivelser.

- Når der er bedre rummelighed og bedre plads. Lyst og venligt, så bliver mennesker automatisk mere rolige, og så bliver der mindre vold. Og når der er mindre vold, er der også mindre tvang, siger næstformand i § 71-tilsynet, Karen Klint (S), til TV SYD.

 

FAKTA § 71-tilsynets arbejde og sagsområde


Folketingets 71-tilsyn fører tilsyn med behandlingen af bl.a. tvangsindlagte psykiatriske patienter, tvangsanbragte børn og demente der bliver tilbageholdt på et plejehjem. De kaldes under et for administrativt frihedsberøvede i modsætning til personer, der afsoner en behandlingsdom eller lignende på en psykiatrisk afdeling.

Opgaven følger af grundloven § 71, hvor der står, at behandlingen af administrativt frihedsberøvede personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse. Tilsynet kaldes i daglig tale for § 71-tilsynet og består af 9 medlemmer.

Kilde: Folketinget.dk
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden