TV der bevæger dig

Mindretallet sender forsoningsbrev til Lars Løkke

Mindretallet sender en venlig julehilsen til statsministeren. Foto: SSF

Selvom det danske mindretal har været kritiske overfor planen om at udpege en ny generalkonsul i Flensborg, sender de nu en venlig julehilsen til statsministeren.

Efter at bølgerne gennem flere dage er gået højt i forbindelse med regeringens plan om at udskifte den mangeårige generalkonsul i Flensborg Henrik Becker-Christensen, så lyder der nu nye toner fra det officielle Sydslesvig.

Det Sydslesvigske Samråd har tirsdag sendt et brev til Lars Løkke Rasmussen, hvor mindretallet ser frem til et fortsat godt samarbejde med den kommende generalkonsul.

Samtidig giver mindretallet i brevet udtryk for, at de forstår, at regeringen ønsker en generalkonsul med en mere politisk profil end hidtil på posten.

Læs også Bertel Haarder opgiver job som konsul

- Budskabet er, at vi er åben for samarbejdet, og at der ikke bliver ændret på, at Henrik Becker-Christensen, bliver flyttet. Der er jo heller ikke nogen, der har lyst til at få den stilling, hvis mindretallet så tydeligt viser, at de afvisende på forhånd, siger næstformand i Det Sydslesvigske Samråd, Jon Hardon Hansen, til TV SYD .

Der er jo heller ikke nogen, der har lyst til at få den stilling, hvis mindretallet så tydeligt viser, at de afvisende på forhånd

Jon Hardon Hansen, næstformand, Det Sydslesvigske Samråd

Mange kritiske læserbreve og utilfredshed med udskiftningen af Henrik Becker-Christensen fik i sidste uge Bertel Haarder til at opgive jobbet som ny generalkonsul, og nu mener det danske mindretal altså, at det er på tide, at de er klar til at samarbejde med den kommende nye generalkonsul

- Det er en accept af, at en kommende generalkonsul ikke kun skal være til for mindretallet, og at vi også skal være en del af regeringens Tysklandsstrategi, siger Jon Hardon Hansen, der samtidig er formand SSF (Sydslesvisk forening) til TV SYD.

Læs også Utilfredsheden ulmer over at Bertel Haarder er udnævnt

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu