TV der bevæger dig

Mindst 25 patienter ramt af farlig bakterie

En seng på karkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus dækket med plastik for at undgå den farlige MRSA-bakterie

Usædvanligt mange patienter på to afdelinger på Kolding Sygehus er ramt af den farlige baterier MRSA.Én patient er afgået ved døden efter at være blevet smittet.

Sygehuset er på en intensiv jagt for at finde årsagen til, at patienterne er blevet smittet. Det er ifølge sygehuset usædvanligt, at så mange patienter
bliver smittet inden for kort tid.

- Hygiejnen på har nok ikke været god nok, siger Jens Møller, der er specialechef i klinisk mikrobiologi på Sygehus Lillebælt, der blandt andet tæller Kolding Sygehus.

- Det er svært at se, hvad der er gået galt, men bakterien er formentlig kommet ind med en patient, siger han.

En patient død

Kun én enkelt patient har været alvorligt ramt. Der er tale om en i forvejen meget svagelig ældre patient, og det kan ikke afgøres, om MRSA-bakterien var eneste årsag til, at han afgik ved døden.

Patienter på to afdelinger er smittet: karkirurgisk afdeling og afdelingen for ældre patienter. Tidligere indlagte patienter kan være smittebærere uden at være blevet syge endnu.

Patienter undersøges

Patienter som har været indlagt på afdelingerne inden for de seneste to måneder, blvier derfor ved genindlæggelse undersøgt for bakterien.

De fleste af smittede patienter er alle hjemme igen, men er af sygehuset blevet udstyret med medicin og specialsæbe og har fået strenge instrukser om hygiejne.

Smitter ved berøring

MRSA-bakterien smitter ved berøring, og derfor har sygehuset blandt andet købt nye fjernbetjeninger til fjernsyn på afdelingen ligesom alle
gardiner er blevet udskiftet med gardiner, der kan tørres af.

På landsplan smittes cirka 100 patienter om året med MRSA-bakterien.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden