Mini-venner på fire ben

Menneskets bedste ven findes i utallige udgaver. I weekenden mødtes nogle af de mindste og mest sjældne af dem i Vejen.

1080 hunde og deres tobenede ejere fra Klubben for Små Selskabshunde mødes i Vejen Idrætscenter. Klubben er en specialklub for i alt 23 racer under Dansk Kennel Klub.

Mange af racerne er så få i antal, at de kun sjældent ses i gadebilledet.

Man er velkommen til at komme og kigge på hundene i weekenden kl. 10-16.30 i Vejen Idrætscenter.