Minilæsser stjålet ved Tinglev

Politiet efterlyser vidner til et tyveri natten til onsdag i Tinglev. En minilæsser blev stjålet og kørt væk med en lastbil.

Tyveriet skete på Gerrebækvej udenfor Tinglev kl. 03.40, oplyser vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet formoder, at minilæsseren er fjernet med en lastbil, da det umiddelbart er det eneste, man kan transportere den med.

Der er tale om en rød minilæsser af mærket Schäffer Nordic.

Oplysninger til politiet på 114.