TV der bevæger dig

Minister får spørgsmål om radikalisering i Vejle

Martin Henriksen vil nu bede Mette Frederiksen besvare nogle spørgsmål. Foto: Folketinget

Dansk Folkeparti går nu ind sagen om radikalisering i Vejle.

Det er Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, der nu vil stille en række spørgsmål i Folketinget som følge af indslag i TV SYD.

Han vil spørge justitsminister Mette Frederiksen, om hun vil tage initiativ til at undersøge, hvad forbindelsen er mellem Muslimsk Ungdomscenter i Vejle og Muslimsk Ungdomscenter i Aarhus, og om unge mennesker radikaliseres i foreningen i Vejle, som beskrevet i TV SYD den 24. februar.

Forbindelsen mellem MUC i Aarhus og Vejle er interessant for Dansk Folkeparti, fordi partiet gerne vil have Grimhøjmoskéen i Aarhus lukket.

Derudover vil Martin Henriksen bede ministeren redegøre for, hvor mange unge mennesker med tilknytning til Muslimsk Ungdomscenter i Vejle, der er taget i hellig krig i Syrien.

Og endelig vil han bede Mette Frederiksen om at redegøre for omfanget af radikalisering i Vejle og fortælle, hvilke aktiviteter der er i gang for at dæmme op for radikaliseringen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden