Minister om lukning af jernbaneoverskæringer: Det var en misforståelse

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har tirsdag formiddag været til samråd med Banedanmark, Vejdirektoratet og politiet vedr. en misforståelse omkring seks jernbaneoverskæringer mellem Tønder og Esbjerg.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA), Banedanmark, Vejdirektoratet og politiet har siden maj været viklet ind i en misforståelse omkring lukningen af jernbaneoverskæringer mellem Tønder og Esbjerg.

quote

Jeg er glad for, at samrådet i dag gav os mulighed for at udrede misforståelserne mellem Banedanmark, Vejdirektoratet og politiet i denne komplekse sag. Da jeg i sidste måned blev opmærksom på misforståelserne, bad jeg straks Banedanmark sætte arbejdet med de to overkørsler, politiet var bekymret for, i bero.

Ole Birk Olesen (LA), transportminister

Jernbaneoverskæringerne, der ofte benyttes af landmænd som smutvej til deres marker, stod til at skulle opgraderes. Men Banedanmark hældte til den billige løsning – luk overskæringerne.  Det var en løsning som transportministeren imidlertid bakkede op om, da Banedanmark oplyste, at de havde fået godkendt forslaget af Syd- og Sønderjyllands Politi. Men ikke nok med, at politiet slet ikke havde godkendt forslaget – de frarådede det af hensyn til trafikken på hovedvejene, hvor traktorerne ville være nødsaget til at køre, hvis deres smutveje blev lukket. Udmeldingen fra politiet fik Ole Birk Olesen til at sætte sagen i bero.

Samråd i dag

Tirsdag formiddag har ministeren så været til møde med de involverede parter. Formålet med samrådet har været at udrede misforståelsen og undgå, at det sker igen.

quote

Jeg har indskærpet over for Banedanmark og Vejdirektoratet, at fremtidige processer skal være klare og forudsigelige, så der ikke opstår lignende misforståelser.

Ole Birk Olesen (LA), transportminister

- Jeg er glad for, at samrådet i dag gav os mulighed for at udrede misforståelserne mellem Banedanmark, Vejdirektoratet og politiet i denne komplekse sag. Da jeg i sidste måned blev opmærksom på misforståelserne, bad jeg straks Banedanmark sætte arbejdet med de to overkørsler, politiet var bekymret for, i bero, skriver transportminister, Ole Birk Olesen (LA) i en email til TV SYD.

Ministeren kom desuden med en klar besked til parterne.

- Jeg har indskærpet over for Banedanmark og Vejdirektoratet, at fremtidige processer skal være klare og forudsigelige, så der ikke opstår lignende misforståelser, skriver Ole Birk Olesen.

Der er ikke blevet truffet nogen beslutning i sagen, men både landmændene, politiet og socialdemokratiets trafikordfører Magnus Heunicke har givet udtryk for, at lukningen af overskæringer vil have uundgåelige konsekvenser for både afviklingen af trafikken i området og den generelle trafiksikkerhed. De mener, at bomme vil være den mest bæredygtige løsning på lang sigt.