Minister-ros til genbrugets hyper-marked

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) var fuld af lovord om Blå Kors kæmpe genbrugsbutik, som åbnede i Horsens fredag: ? Fremragende at vi både kan gøre noget for miljøet og for de socialt udsatte i vores samfund.

Genbrugsbutikken, som er Danmarks største, var et tilløbsstykke. Og ministeren glædede sig over interessen.

- Ved at skabe dette genbrugets hyper-marked, får vi rigtig godt gang i genbrugsbølgen og får den taget til nye højder, og så er det godt for de mennesker , som får gavn af det overskud, der kommer, siger miljøministeren til TV SYD.

Se billeder fra åbningen, bl.a. med borgmester Peter Sørensen og se interviewet med Kirsten Brosbøl. (Varighed: 1:28)