TV der bevæger dig

Minister samler inspiration om demente

01:44

Foto: Pernille Keller Sand, TV SYD

Foto: Pernille Keller Sand, TV SYD

1 af 3

En dukke kan give ro og tryghed til demente. På plejecenter Kærdalen i Vejen samlede sundheds- og ældreminister Sophie Løhde inspiration.

Flere ældre bliver demente på deres gamle dage, og dér kan ny teknologi hjælpe. 

På plejecentret i Vejen bruger demente bl.a. iPads og elektriske bamser.

Mandag blev sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) vist rundt på centret for at samle inspiration til en ny national handleplan mod demens, som hun præsenterer senere på året.

Sophie Løhde besøger kommuner, som har gjort ekstra for at tage sig af demente borgere.

- Det gælder også Vejen Kommune, som bl.a. har erfaringer med tidlig opsporing, brug af velfærdsteknologi og hvordan man bedst støtter mennesker med demens og deres pårørende gennem sygdommens faser, siger ministeren.

Foruden Vejen kommune omfattede ministerens tur til Syd- og Sønderjylland også Ansager Plejecenter i Varde kommune, plejecentret Møllevangen i Agerskov i Tønder Kommune og plejecentret Amaliehaven i Sønderborg.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden