TV der bevæger dig

Minister stemmer på sin søster

Anders Samuelsen og Mette Bock har sat deres kryds. Foto: Thomas Bjerre-Larsen, TV SYD

Udenrigsminister Anders Samuelsen har søndag formiddag afgivet sin stemme. Ikke overraskende blev krydset sat ved storesøster Mette Bock.

Når stemmerne til EP-valget skal tælles op senere i dag, er der i hvert fald et kryds, der helt sikkert er sat ved Mette Bock fra Liberal Alliance.

Søndag formiddag afgav udenrigsminister og partileder for Liberal Alliance Anders Samuelsen sin stemme i Horsens.

Mette Bock er partiet spidskandidat, men ifølge de seneste meningsmålinger, lykkes det ikke for partiet at få valgt en kandidat ind i EU-Parlamentet.

Alligevel er de to politikere fortsat optimister.

- Sådan har det altid været med Liberal Alliance. Lidt op ad bakke og lidt undervurderet. Når valget så er overstået, gik valget bedre end forudsagt af journalister og kommentatorer, siger Anders Samulesen til TV SYD.

For den nuværende kulturminister Mette Bock kan valget blive et farvel til politik, og det er hun helt afklaret med, fortæller hun til TV SYD.

- For mig er det valg jo afgørende i den forstand, at enten tager jeg til Europa-Parlamentet, eller så er jeg helt ude af politik, siger Mette Bock.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App