TV der bevæger dig

Minister vil ikke blande sig i sag om alternative kister

Kirkeminister Mette Bock håber, at parterne i sagen om kremering af pilefletkister finder fælles fodslag. Foto: TV SYD

Kirkeminister Mette Bock (LA) har ikke tænkt sig at gå ind i sag om pilefletkister, som krematorierne ikke vil brænde.

Kun ét krematorium i Danmark kremerer kister, som er lavet af pileflet. Danske Krematoriers Landsforening vil ikke godkende kisterne af hensyn til deres medlemmers sikkerhed. Det er Kristi Søgaard, der er bedemand i Grindsted, meget uforstående overfor, hun mener ikke, at krematorierne følger med tiden.

Det er dog ikke en problematik, som kirkeminister Mette Bock (LA) har tænkt sig at gå ind i på nuværende tidspunkt.

-Som minister skal jeg holde afstand, for det er ikke en statskirke, vi har, det er en folkekirke, siger hun til TV SYD og forsætter:

-Det er noget, som menighedsråd, medlemmer af folkekirken og de organisationer, der er omkring det, skal tage en samtale om. Jeg håber, at man kan få enderne til at mødes i nogle løsninger, hvor alle kan være tilfredse, siger ministeren til TV SYD.

Selvom hun ikke har tænkt sig at gå ind i sagen, så kan hun godt følge begge parter.

- Vi er nødt til at få en større fleksibilitet, fordi vi lever i det her individualistiske samfund. Men det er klart, at der også må være grænser, som forhåbentlig er velbegrundede, for hvad det er, man kan imødekomme, siger Mette Bock til TV SYD.

Læs også Krematorier: Nej tak til kister i pileflet

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu