TV der bevæger dig

Minister vil jagte lastbilchauffører

02:03

Dødsulykken på motorvejen ved Haderslev afslørede svindel med fartskiven. (Arkivfoto fra 23. apirl 2010)

Det viser sig nu, at lastbilchauffører kan svindle med fartskiverne. (Foto: colourbox) Foto: Colourbox

1 af 3

Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) vil oprette et Vejkorps, som systematisk skal jagte lastbilchauffører, som fusker med fartskiver.

Ministeren vil kopiere det vejkorps, som de har haft i Tyskland i flere år. Vejkorpset kontrollerer, at lastvognenes papirer er i orden. Om vejafgifter er betalt og om køre-hviletids-reglerne er overholdt. 

Gode erfaringer i Tyskland

-Det er klart, når tyskerne har gode erfaringer med det, så ser jeg ingen grund til, at vi ikke også skal få gode erfaringer med det i Danmark, siger transportminister Hans Christian Schmidt til DR Nyheder.

Systematisk svindel

Et program på DR i aften dokumenterer, at der svindles systematisk med fartskiver i Danmark. Bl.a. har det vist sig, at chaufføren, som var indblandet i en voldsom dødsulykker på motorvejen ved Haderslev for et år siden, havde fusket.

Kørte 30-40 timer i træk

TV SYD har også i flere omgange beskæftiget sig med svindel med fartskiver. Første gang i 2003, hvor chauffør Hans Peter Lemming, Vojens, stod frem og indrømmede, at han havde kørt 30-40 timer i træk med tonstunge køretøjer - til fare for sig selv og andre.

Senere har TV SYD afsløret de såkaldte "Anders And-skiver", som langturschauffører bytter med ved grænsen.

Øst-konkurrence tvinger

Transportbranchen forsvarer snyderiet med, at konkurrencen fra østeuropæiske chauffører er så kraftig, at danske vognmænd må tvinge deres ansatte til at bryde reglerne.

Det er netop det problem, som et fremtidigt vejkorps skal sætte en stopper for, siger Hans Christian Schmidt. Han forstår godt vognmænd, der klager over unfair konkurrence.

Følger op

- De har en pointe, og det er den, jeg følger op på. Det skal ikke være muligt at konkurrere i Danmark, fordi man ikke overholder reglerne, siger han til DR Nyheder.

Læs TV SYDs artikel fra 2003 her.

TV SYD artikel fra 2003

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden