TV der bevæger dig

Ministre taget i skole

01:43

Videnskabsministeren og undervisningsministeren (til højre) under besøget i Taulov.

1 af 2

To af de nye mnistre er taget i skole i dag. Undervisningsministeren og videnskabsministeren besøger fire forskellige uddannelsessteder i løbet af mandag. De besøger bl.a. Taulov Skole og erhvervsskolen Hansenberg i Kolding.

De to nye ministre skal se på "sammennhænge i uddannelsessystemet". De skal tale med lærere, elever og studerende om, hvordan det danske uddannelsessystem kan gøres mere fleksibelt.

Studievalg

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) og hendes kollega fra Undervisningsministeriet, Tina Nedergaard (V), skal også besøge et studievalgscenter, som rådgiver de unge om valg af uddannelse.

- Det er vigtigt at have fokus på hele fødekæden i uddannelsessystemet, så elever og studerende oplever en naturlig sammenhæng mellem uddannelsesniveauer, for eksempel fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Der skal være smidige overgange. På de videregående uddannelser skal det være mere fleksibelt for den enkelte studerende at vælge fag i forhold til jobønsker, og der skal være mulighed for at bygge videre på sin uddannelse, hvis man skifter spor ? hele tiden med fokus på højt fagligt niveau, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, der kommer fra Danfoss Universe på Als. 

Slutter på universitet

De to ministre var på Taulov Skole ved Fredericia mandag formiddag og Hansenberg erhvervsskole til frokost. Resten af dagen skal de besøge professionshøjskolen VIA i Århus og universitetet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden