TV der bevæger dig

Minkformands selskab har vokseværk

Sole Gruppen i Hedensted havde stor fremgang sidste år. Både omsætning og antallet af ansatte voksede.

Sole Gruppen lever af minkavl og produktion og salg af minkfoder og pelsdyrartikler.

Sole gruppen leverer ca. 120.000 ton minkfoder om året til omkring 250 minkfarme i Danmark og Nordtyskland, og producerer omkring 235.000 minkskind om året, skriver Landbrugs Avisen.

Gruppen er et familieejet selskab, der bl.a. ejes af formanden for Kopenhagen Fur og Dansk Pelsdyravlerforening, Tage Pedersen.

Ifølge Landbrugs Avisen omsatte Sole Gruppen i 2013 488,69 mio. kr., mod 373,35 mio. i 2012.

Resultatet var 25,48 mio. kr. i 2013, mod 24,48 året før.

Antallet af ansatte voksede fra 80 til 85.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden