TV der bevæger dig

Misbrug af børn i Sønderborg

Et par fra Sønderborg har i dybeste hemmelighed siddet varetægtsfængslet i flere måneder for misbrug af flere af deres børn, skriver Jydske Vestkysten.

Omgærdet af stort hemmelighedskræmmeri har en mand og en kvinde fra Sønderjylland siddet varetægtsfængslet i flere måneder for misbrug af deres 16-årige datter og andre af deres børn, skriver dagbladet Jydske Vestkysten.

Sagen har kørt for dobbeltlukkede døre, og derfor kan politiet ikke komme med mange oplysninger om sagen.
- Jeg kan bekræfte, at vi har behandlet en sådan sag, siger Preben Westh, der er leder af lokalpolitiet i Sønderborg.

Der er tale om en børnerig familie, der bor i Sønderborg-området. Hvor mange børn, der har været udsat for noget, og hvad de præcis er udsat for, kan politiet ikke oplyse.

Ifølge bladet har politiets jurister vurderet, at mindst en af de sigtede kan få fire års fængsel eller mere, og derfor er sagen overdraget til Statsadvokaten, der nu skal tage stilling til, hvad parret skal tiltales for.

- Vi får selvfølgelig kun forelagt en sag fra politiets jurister, når de vurderer, at sagen er så alvorlig, at den kan komme for et nævningeting, siger statsadvokat Jan Reckendorff.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden