Misbrugssag fra Sønderborg skal på ministerens bord igen

Socialminister Benedikte Kiær (K) beder nu Ankestyrelsen om at undersøge sagen om misbrug og vold i en social udsat familie i Sønderborg Kommune.

Mistanke om vanrøgt

Tidligere på måneden bad Benedikte Kiær Ankestyrelsen om at undersøge den såkaldte Brønderslevsag, hvor et forældrepar er mistænkt for vanrøgt af deres ni børn. I forbindelse med den sag kom det frem, at også Sønderborg Kommune har haft en meget voldsom sag. Her er en mand med to koner og 11 børn sigtet for incest og vold mod familien.

Kommuner skal tage det alvorligt

- Redegørelsen fra Sønderborg Kommune understreger vigtigheden af, at myndigheder tager oplysninger om overgreb mod børn alvorligt, siger Benedikte Kiær i en skriftlig meddelelse

Kunne have handlet anderledes

Sønderborg Kommune er derfor tvunget til at se på sagen påny for at finde ud af om kommunen kunne have handlet anderledes.

- Vi vil gerne vide, hvad vi kunne have gjort i fortiden, hvis ministeriet vurderer, at vi burde have gjort noget andet, lyder det fra børn- og ungedirektør i Sønderborg Kommune, Jette Østergaard.