Mistænkt for tricktyveri: To rumænske mænd anholdt

For et ældre ægtepar udviklede en indkøbstur sig lige lovlig dramatisk lørdag eftermiddag.

Efter at have handlet i Dagli’ Brugsen i Tarp blev et ældre ægtepar antastet af to rumænske mænd ved deres hjem på Solvangen i Esbjerg. De to mænd forsøgte at få fat i parrets kreditkort. Nogle naboer reagerede, og sammen med parret fik de tilbageholdt de to mænd til politiet kom.

Politiet fik anmeldelsen 15.41.

Manden fra det ældre ægtepar mener at have set de to rumænske mænd i brugsen, hvilket en efterfølgende gennemgang af overvågningsmaterialet også viser. Søndag eftermiddag er de blevet varetægtsfængslet frem til 29. juni for mistanke om tricktyveri.

Hvis vidner har set noget ved Dagli’ Brugsen i Tarp eller selv har oplevet noget lignende, bedes de kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på 1-1-4.

- De er ikke kendt her i landet, men vi kan se, at de har lavet tilsvarende i andre lande, siger vagtchef Erik Linholdt.

Gennemgang af overvågningsmateriale fra Dagli' Brugsen viser, at  

Bilen er en grøn Peugeot 604 på franske plader

Mand 1: 25 år, cirka 165 centimeter høj, lettere kraftig af bygning og med mørkt, kort hår. Han var iført sorte sko, mørke bukser en lys skorte samt en striktrøje. Skjortekraven var udover trøjen. Han bar desuden briller med et mørkt stel.

Mand 2: 38 år, cirka 160 cm høj og spinkel af bygning med mørkt, kort hår. Han var iført sorte sko med hvide såler, blå jeans, sort t-shirt, mørk jakke og sort kasket.