TV der bevæger dig

Møbler kan gøre børn klogere

04:42

Børnene på Kollerup Skole i Jelling tester de nye stole.

1 af 2

Et forskningsprojekt med de interaktive skolemøbler iMo Learn, tyder på at bedre møbler kan gøre børnene sundere og bedre til indlæring.

De interaktive møbler bliver i øjeblikket testet af elever på flere skoler omkring Kolding og Vejle.

Der er tale om en terning, der giver eleverne mulighed for at bevæge sig, mens de har undervisning, i stedet for at de skal sidde på en almindelig stol.

Selvom de første resultater endnu ikke er statistisk sikre, er de så overbevisende, at lederen af projektet Lars Elbæk, ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, slår fast at møblerne styrker børnenes sundhed og indlæring.

Afhængig af stole-modellen øges børnenes totale fysiske aktivitet med 25 pct. ? 39 pct. Det nedsætter risikoen for livsstilssygdomme.

En anden konklusion er også at møblerne øger elevernes opmærksomhed i undervisningen og deres motivation for at lære basale boglige færdigheder.

Se imolearn.dk's egen præsentation af viden og resultater

Undersøgelsen peger også på, at de nye møbler ikke kan erstatte de gamledags stole. Til gengæld er de vigtigt supplement, som især egner sig til undervisning i grupper.

Se mere i TV SYD Nyheder kl. 19.30

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig