Mød Pia - mor til Hjalte

Pia Thomsen fra Vester Nebel nord for Kolding er alenemor til Kirstine på 17 år, Hjalte på 13 år og Nilas på 8 år.

Pia Thomsen er 47 år og arbejder til daglig som Manager Specialist ved Lego. I fritiden får hun pulsen op som Zumba-instruktør, løbeture og gåture med familiens hunde. 

Pia er konkurrencemenneske, og hun nyder at dyste mod sine tre børn i eksempelvis brætspil. Til gengæld er Pias kendskab til computerspil noget mindre – kun en enkelt gang har hun prøvet fodboldspillet FIFA med sin søn, og der tabte hun stort.

Pia Thomsen får gennem programmerne Tæv Din Teenager blandt andet øjnene op for, hvordan gaming kan give venner.

- Jeg anså gaming for en asocial sport, men nu kan jeg godt se, at det kan være socialt. Da vi deltog i et LAN-party, blev jeg blandt andet meget overrasket over, hvor søde alle er ved hinanden, og hvor meget de hygger sig på tværs af alder og kunnen, siger Pia Thomsen. 

Pia Thomsen og sønnen Hjalte på 13 år.
Pia Thomsen og sønnen Hjalte på 13 år.