TV der bevæger dig

Mor og datter i klemme i loven

07:56

Lene Hvilsom laver lektier med sin datter.

1 af 2

En mor risikerer at miste hele sin indkomst, fordi hun går med sin datter til lægen. Moren er arbejdsløs og modtager dagpenge.

Derfor skal hun stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men det kan hun ikke, når hun går til lægen med sin datter, siger A-kassen. Derfor skal hun ikke have dagpenge. Sådan er loven indrettet.

Livstruende sygdom

Lene Hvilsom i Båstrup ved Øster Snede er nyuddannet kontorassistent og på dagpenge. Hendes datter på syv år har den livstruende sygdom fanconi anæmi, der giver blodmangel og dårligt immunforsvar. Resten af sit liv må hun leve med stærkt forhøjet risiko for kræft.

For halvandet år siden fik datteren foretaget en livsnødvendig operation. Hun fik nyt knoglemarv, som hendes storebror donerede. Men op til tre år efter operationen kan hendes krop stadig afstøde den nye knoglemarv. Derfor skal hun undersøges regelmæssigt.

Bare en enkelt dag!

Lene Hvilsom vil helst tage med sin datter. Men det er risikabelt. Hun har ikke sagt noget til A-kassen, og hvis den finder ud af det, mister hun sine dagpenge. 

Denne ene dag om måneden betyder nemlig, at hun ikke er til fuld rådighed for arbejdsmarkedet. Det er bare ikke kun den ene dag, hun mister dagpengene. Hun mister dem permanent.

Lene Hvilsom siger, det er grotesk, for selvfølgelig skal man have lov at tage med sin datter, når hun er syg.

Kendt problen

Familien hører under Hedensted kommune, og her bekræfter den juridiske ekspert i handicapafdelingen, Bente Pedersen, at det ikke er er enestående tilfælde.

Der er flere sager, hvor folk havner i klemme mellem sociallovgivningen og arbejdsmarkedslovgivningen - og tendensen er stigende inden for de seneste to måneder. Der har været fire tilfælde i Hedensted.
 

Send en anden

A-kassen har sagt ti Lene Hvilsom, at hun blot kan lade en anden person ledsage datteren. Men det vil Lene Hvilsom ikke. Datteren skal føle sig tryg, og hun er tryg, når hun har sin mor med. Hendes far kan også, men ofte har han svært ved at få fri fra jobbet, og når moren nu er arbejdsløs, er det jo oplagt at lade hende rejse med datteren - hvis hun altså må, og det må hun ikke.

Hvis Lene Hvilsom derimod havde et job, så måtte hun gerne tage sig af sit syge barn. Kommunen giver nemlig økonomisk kompensation, så arbejdsgiveren ikke får regningen. Men den går ikke med a-kasserne.

Ukendt undtagelse

Bente Pedersen i handicapafdelingen i Hedensted Kommune siger, at kommunen gerne kompenserer for tabt arbejdsfortjeneste, som loven siger, men A-kasserne vil ikke være med.

Lene Hvilsom siger, hun er villig til at lyve for A-kassen og tage med sin datter til undersøgelse, selvom hun ikke må. Hun mener, loven skal laves om.

Ulla Tørnæs, arbejdsmarkeds-ordfører for Venstre, siger til TV Syd, at den nuværende lov giver mulighed for, at Lene Hvilsom kan hjælpe sin datter uden at miste sine dagpenge. Kommunen kender ikke denne undtagelse, og det gør A-kassen heller ikke.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden