TV der bevæger dig

Morgenkaos på sønderjysk motorvej

Trafikken kom i gang igen, da den nedsmeltede lastvogn var fjernet her fra stedet mellem Vojens og Haderslev.

Pendlerne på den sønderjyske motorvej vågnede torsdag morgen op til vildt kaos. En brændende lastvogn med gasflasker lukkede ved 6-tiden motorvejen mellem Vojens og Haderslev Nord.

Sporet i sydgående retning blev åbnet igen ved 7-tiden, mens motorvejen i nordgående retning åbnede ved 8-tiden. Branden var så voldsom, at vejbelægningen blev ødelagt.

Den lukkede motorvej sendte trafikken gennem Haderslev, hvor der opstod lange bilkøer.

Lastbilen stod i flammer, da brandfolkene tidligt i morges kom ud på motorvejen. Motorvejen blev i første omgang lukket i begge retninger, da gasflaskerne kunne eksplodere.

Under brandslukningen lød et voldsomt brag, og det var formentlig en gasflaske, der eksploderede. Lastbilen er totalt nedsmeltet. Derfor bliver årsagen til branden formentlig aldrig opklaret.

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App