Motocross der ikke larmer

Danmarks første el-motocrossbane ligger i Løsning.

Banen er netop taget i brug, og der er flere fordele ved den nye form for motocross.

For maskinerne hverken forurener eller larmer så meget som almindelige crossere, til gengæld er de lige så brutale som benzindrevne.

Det er Brian Jensen, der står bag den nye el-motocrossbane. Til daglig er han indehaver af motorcykelmastodonten Brdr. Jensen i Horsens, og nu er han den første og eneste forhandler af el-motocrossere herhjemme.

Se med fra banen i dag

Tag med til den nye el-motocrossbane i Løsning på TV SYD+ kl. 15 i dag. Her kan du også møde manden bag Danmarks første mobile pandekagefirma, som i dag er landets største. Programmet genudsendes kl. 19.55 og 22.40.