Motorvej igen åben

Lidt før middag søndag var alle spor på motorvej E45 ved Skærup syd for Vejle atter åbne.

Vejen har været lukket siden lørdag aften kl. 20 for at gi' mulighed for at få revet en motorvejsbro ned - en bro, der bliver for smal, når vejen om kort tid skal udvides fra fire til seks spor.

Nedbrydningsarbejdet gik nogenlunde som planlagt - bortset fra at det trak lidt ud - især med åbningen af trafikken i sydgående retning.

Strækningen skulle have været genåbnet i fuldt omfang kl. 10 søndag, men der løb halvanden times ekstra på.