TV der bevæger dig

Motorvejs-tumult: Bilist overfaldet med jernrør

En 20-årig bilist overfaldt onsdag en 37-årig medbillist på morotvejen. Politiet søger vidner. Foto: ARKIV

Lokalpolitiet i Kolding søger vidner til trafikchikane på den sønderjyske motorvej ved Kolding.

Vidner så onsdag ved 7.10-tiden, at en personbil af mærket VW Golf og en varebil fra GLS generede hinanden over en strækning på omkring en kilometer. Blandt andet kørte personbilen ind foran varebilen, så der skete en mindre påkørsel. Det skriver Newsbreak.dk.

Ved Hylkedal kørte køretøjerne ind i nødsporet og der opstod tumult. Det blev observeret af to bilister, der holdt ind i nødsporet.

- Føreren af personbilen - en 20-årig mand fra Haderslev - tog et jernrør frem og bankede den 37-årige mand tre gange med jernrøret, fortæller Carsten Andersen fra lokalpolitiet i Kolding til Newsbreak.dk.

Og det kunne være endt endnu værre:

- På et tidspunkt bliver den 37-årige mand trængt ud i første vognbane på motorvejen og bliver snittet af en bil. Heldigvis kom han ikke noget til, siger Carsten Andersen.

Den 37-årige mand var så bange, at han valgte at springe ind i varebilen fra GLS og tage flugten.

Lokalpolitiet i Kolding er interesserede i at høre fra vidner, der har set personbilen og varebilen. Oplysninger i sagen kan gives til politiet på 1-1-4.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden