Motorvejsbro ved Holsted påkørt af lastbil

En lastbil har onsdag formiddag ved 9-tiden påkørt motorvejsbroen over Tvilevej vest for Holsted i retning mod Esbjerg. Der er sket skader på broen.

På stedet foregår der asfaltarbejde, og i forbindelse med dét arbejde har en asfaltbil kørt på broen, mens den havde ladet oppe.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser via Twitter at der ikke er trafikale problemer eller alvorligt tilskadekommende.

Broen har fået tre tydelige huller, men har ikke har taget så meget skade at den er blevet spærret.

Lastbilen kom fra Odense, og den bagerste del af vogntoget er kraftigt skadet. Forenden af lastbilen bærer præg af at chaufføren tilsyneladende har slået hovedet ind i forruden.

Efter påkørslen måtte der fjernes store cementstykker fra motorvejen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.