TV der bevæger dig

Motorvejstrafik lægges om på mandag

Trafikken har sneglet sig frem i perioder, mens arbejdet med at udvide motorvejen omkring Vejle har stået på. Men nu lysner det. Fotoet her er fra nordsiden af Vejle Fjord i sommer.

Mandag morgen sker det: Trafikken på motorvejen fra Skærup Rast og sydpå flyttes fra øst til vest. Det sker tre måneder tidligere end forventet.

I trekvart år har trafikken på motorvejen syd for Vejle Fjord været omlagt, så det ene sydgående spor er ført over i den østlige side - sammen med to nordgående spor.

Fire spor på samme side

Men nu flyttes alle fire spor over i den vestlige side af vejen, som er udvidet. Herefter bliver der plads til vejarbejderne og deres maskiner i det østlige spor.

Omlægningen foregår natten til mandag - og altså kun fra Skærup rasteplads og ned til motorvejskryds Skærup, hvor motorvejen dele sig mod Kolding og Fredericia.

Rettes ud

Det er udvidelsen af motorvejen fra fire til seks spor, som nærmer sig sin færdiggørelse. En udvidelse, som i første omgang var beregnet til at være færdig i november 2015.

Men allerede sidste år var man så langt fremme, at den dato kunne rykkes frem til november 2013. Og nu tyder det på, at udvidelsen bliver endnu hurtigere færdig. Udvidelsen skal være færdig sammen med tilslutningen til den nye midtjyske motorvej (til Herning), som også er færdig til efteråret næste år.

I forbindelse med det vejarbejde sker der ændringer på Den østjyske Motorvej ved Hornstrup-frakørslen, hvor der har været arbejdet på en bro.

Her rettes motorvejen ud i disse dage.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden