Motorvejsulykke kostede tysk statsborger livet

Esbjerg-motorvejen blev fredag aften spærret i vestgående retning mod Esbjerg mellem Brørup og Holsted efter en ulykke, der kostede en tysk statsborger livet.

Vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Hillerup, oplyser, at flere biler var indblandet i trafikulykken, men hvad der præcist skete er endnu uvist. Blandt andet er en campingvogn spredt ud over vejbanerne.

Ulykken spærrede motorvejen fra klokken 17:30. Vejen åbnede ved 21-tiden.