TV der bevæger dig

Muligt skyderi i Horsens

Sydøstjyllands Politi var i nat massivt tilstede i Horsens, fordi flere anmeldere havde hørt et højt brag.

Omkring ved et-tiden i nat modtog Sydøstjyllands Politi flere anmeldelser fra Axelborg i Horsens, hvor vidner havde hørt et højt brag efter 15-20 personer havde været samlet på fortov og vejbane på gaden.

- Anmelderne kunne se, at de omkring 15 personer løb rundt om nogle biler, og at der foregik et eller andet. Kort efter forsvandt alle personerne i tre biler ved høj fart, fortæller vagthavende ved Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz.

Sydøstjyllands Politi rykkede derfor massivt ud til Axelborg, hvor de dog ikke kunne konstatere, om det var et skyderi, der har fundet sted.

- Vi har været massivt tilstede på stedet i nat, uden vi dog har kunnet konstatere, hvad braget, som anmelderne hørte, har stammet fra, siger Hans Hoffensetz, der heller ikke ved noget om, hvad udløseren til uroen i nat har været.

Efterfølgende har en patrulje kortvarigt været i kontakt med en hvid BMW, der kørte langt over 200 km/t på motorvejen, som muligvis kan have en relation til nattens uro, hvor vidnerne beskriver, at en af de biler, som forlod stedet, var netop en hvid BMW.

Der er ingen anholdte i sagen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden