TV der bevæger dig

Museer må vente på hjælp til efter sommerferien

Ribe Vikingecenter, og dermed Esbjerg Kommune er nogle af dem, der har lånt penge fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Foto: Frank Blauenfeldt

50 museer og kulturinstitutioner, som har lånt penge af Arbejdsmarkedets Feriefond, må vente til efter sommerferien på hjælp fra politikerne.

En lang række museer skal betale penge tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond. Penge som museerne regnede med var givet til dem som et tilskud, men som Arbejdsmarkedets Feriefond har lånt ud og nu kræver betalt tilbage. 

Vadehavscentret står til at betale otte millioner kroner tilbage, mens 1864-musset på Dybbøl Banke skylder to millioner.  Vikingecentret i Ribe, som TV SYD besøgte i forbindelse med sagen i starten af april, lånte 10 millioner tilbage i 1990’erne.

Tilbagebetalingskravet kan udgøre en trussel mod flere af institutionernes fremtid.Til et samråd i maj måned blev det besluttet at starte en undersøgelse af sagen for at få mere viden, før det er muligt at komme med et løsningsforslag. 

Kammeradvokaten står for undersøgelsen og har bedt om mere tid. 

- Så vi er i den situation, at det bliver efter sommerferien, inden jeg kan præsentere en løsning for de politiske partier, siger beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen fra Venstre.

Han forventer en løsning i løbet af august måned.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig