Musikfestival afslører de første navne til 2018

Når Nord-Als Musikfestival åbner billetsalget den 26. november bliver det med et vildere musikprogram end tidligere.

De første navne på plakaten er klar til Nord-Als Musikfestival 2018, og det er Rasmus Seebach, Sømændene og Tom Donovan, der skal indtage scenerne på den 38. festival af slagsen.

Festivalen ved Nordborg Slot byder traditionen tro på et varieret program. Den to dage lange festival byder på musik for alle aldre og enhver smag.

Rasmus Seebach har for nylig udgivet et nyt album, og det er første gang i mere end fem år, han besøger festivalen.

Sømændene bliver værter for en rigtig sømandsfest, og Tom Donovan besøger kigger endnu engang festivalen for at charmere publikum med sin accent og sin guitar.