Musikkens kraft til kamp mod kræft

Måske kan musikken hjælpe kræftpatienter med at sætte ord på følelser, der ellers er svære at komme ud med. En psykolog og en tidligere kræftpatient har i hvert fald tænkt sig at finde ud af det.

Psykologen og sangskriveren Gert Barslund er gået sammen med Betina Lodberg Jakobsen, der er sygeplejerske og netop har været i gennem et behandlingsforløb med kræft. De vil finde ud af, om musik kan hjælpe kræftpatienter.

- Når vi hører en sang, så fortæller den en historie. Den historie trænger ind på en anden måde, når man kan høre tonerne og mærke fornemmelsen af rytme, fortæller Gert Barslund til TV SYD.

quote

Det har givet mig en mulighed for at sætte nogle ord på det tankekaos, man har, når man er i et behandlingsforløb og bliver konfronteret med, at man ikke er udødelig

Betina Lodberg Jakobsen, sygeplejerske og tidligere kræftpatient

Betina Lodberg Jakobsen er ikke i tvivl. Sangskriveriet har hjulpet hende.

- Det har givet mig en mulighed for at sætte nogle ord på det tankekaos, man har, når man er i et behandlingsforløb og bliver konfronteret med, at man ikke er udødelig, siger Betina Lodberg Jakobsen.

En musiker har tilsluttet sig makkerparret, og nu skal i alt 10 sange skrevet under forløbet udgives på CD og spilles live med et band.

Først slog de dog et smut forbi sygeplejerskeskolen i Esbjerg, hvor studerende lod sig inspirere af projektet.

- Jeg synes, det er livsbekræftende at se, hvordan man kan bruge musikken til at udtrykke nogle følelser, der måske er svære for folk at få ud, siger Mike Grandt, sygeplejerskestuderende, Esbjerg.

Kom tættere på musikken som kræftbehandling på TV SYD i aften kl. 19.30.