Musikstævne på Fanø

Unge musikere fra det meste af verden kvitterer torsdag aften for en uges ophold på Fanø med en koncert på Nordborg Skole.

Organisationen Ethno Danmark har samlet unge fra ni nationer og fire kontinenter til at lære hinandens traditionelle musik at kende.

Ethno Danmark indgår i Jeunesses Musicales International (JMI), der er den største ungdoms musik organisation i verden, skabt i Bruxelles, Belgien i 1945 med det formål at "give unge mulighed for at udvikle sig musikalsk på tværs af alle grænser".

Organisationen når ud til mere end fem millioner unge mennesker i alderen 13 til 30 år om året med talrige aktiviteter.